Borgerne kan godt prioritere

Prioritering er en nødvendighed i fremtidens velfærdssamfund. Der bliver ikke råd til alt. Spørgsmålet er så, hvilke ydelser borgerne ønsker, at det offentlige skal prioritere højest? Og er borgerne overhovedet i stand til selv at foretage den slags prioriteringer – vil de ikke allerhelst bare have det hele?

AKF har foretaget en række analyser af borgernes præferencer på tværs af flere forskellige områder, hvor det offentlige er med til at fastsætte både mængde, pris og kvalitet af konkrete serviceydelser. Og resultaterne viser faktisk, at borgerne udmærket er i stand til at prioritere mellem forskellige offentlige serviceydelser, og at de er i stand til at sætte værdier på dem.
Præferencestudierne giver viden om, hvilke områder og hvilke ydelser borgerne synes det er vigtigst at bruge penge på, herunder hvad de anser som kerneydelser, som bør ligge i offentligt regi, og hvilke ydelser der kan overlades til borgerne selv, til private aktører eller til frivillige organisationer.

Forældre prioriterer meget bevidst

Et aktuelt eksempel er en undersøgelse, som snart publiceres fra AKF, og som undersøger præferencerne for forbedringer og forringelser af servicen i vuggestuer. Undersøgelsen viser, at forældrene klart prioriterer at opretholde kvaliteten i kerneydelsen i form af gode personalenormeringer (antal børn pr. pædagog) og kvalificeret personale over alt andet, og de er generelt ikke villige til at sige ja tak til ekstra tilbud i form af bedre åbningstider eller madordninger, hvis det betyder forringelser på de centrale områder.  Men undersøgelsen viser også, at forældrene er villige til at gå ned i service på de mindre centrale områder mod at få forbedret servicen på andre områder – og jo højere serviceniveauet er i forvejen, desto mere villige er de.

Mere konkret vil disse forældre være villige til at lade daginstitutionen lukke lidt tidligere for at få råd til en bedre service i form af færre børn pr. voksen eller bedre uddannelsesmuligheder for personalet. Omvendt har de forældre, hvis vuggestue lukker før 16.30, ikke den samme prioritering. De synes, at det er vigtigst at beholde den nuværende lukketid frem for at forbedre personalenormeringen eller forbedre uddannelsesmulighederne for personalet. Forældrene i undersøgelsen er med andre ord i stand til at prioritere med en klar bevidsthed om, at de skal prioritere inden for en afgrænset mængde af ressourcer.

Skolen er vigtigst

Generelt viser nogle af de præferencestudier, som AKF har været med til at lave, at blandt de borgernære områder er forbedringer på skoleområdet det højest prioriterede, fx i form af flere timer om ugen og færre elever i klasserne. Herefter følger ældreområdet og til sidst forbedringer i daginstitutionerne. Prioriteringen afhænger selvfølgelig af, hvorvidt man er bruger eller ej.

Mens forbedringer på skoleområdet nyder bred opbakning blandt borgerne, er det mest forældrene selv, der peger på forbedringer i daginstitutionerne. Samtidig er daginstitutionerne det område, hvor prioriteringen afhænger mest af, om man er tilfreds eller utilfreds bruger. Det vil sige, at de utilfredse brugere i højere grad ønsker en ændring af den eksisterende service, end brugere der er tilfredse. Andre faktorer af betydning er politisk orientering og en lang række af demografiske og geografiske forhold, som kan variere mellem borgerne og de enkelte kommuner.

Hvordan værdisætter man service?

For at kunne prioritere mellem forskellige serviceydelser, skal man kunne sammenligne, hvad de forskellige ydelser er værd. Og det er vanskeligt, fordi velfærdsydelser typisk ikke købes og sælges som andre varer på et marked. Der er derfor ikke nogen priser, som kan bruges til at sammenligne værdien af ændringer i de forskellige velfærdsydelser, når der skal prioriteres.

AKF's analyser af borgernes ønsker til offentlige serviceydelser er derfor baseret på en række økonomiske analyser af omkostninger og gevinster. Der er tale om værdisætningsteknikker, som er nogle nyere økonomiske redskaber, der kan give konkrete bud på, hvilke velfærdsøkonomiske konsekvenser det har for borgerne, når man fx ændrer på servicen i daginstitutionerne. Konkret gennemføres undersøgelserne ved at bede borgerne vælge imellem forskellige typer af ydelser og derigennem ”tvinge” borgeren til at prioritere mellem de forskellige ydelser. På baggrund af borgenes valg kan man fastlægge de enkelte ydelsers værdi.

Godt beslutningsgrundlag

Når man får sat kroner og øre på borgernes gevinster og tab ved ændringer i velfærds- og miljøydelser, forbedres politikernes grundlag for at tage de rigtige beslutninger betragteligt. Ofte har beslutningstagerne nemlig slet ingen viden om, hvordan borgerne prioriterer. Værdisætningsstudier, som illustreret her i artiklen, giver et ret detaljeret indblik i, hvordan præferencerne er blandt de borgere, der er blevet spurgt.

Præferencerne kan give et nuanceret billede af, hvordan gevinsterne ved ændringer i velfærdsydelserne fordeler sig i befolkningen. Derigennem kan man få et overblik over, hvilke borgere som vil opleve den største glæde ved en given forbedring, og hvem det vil gøre mest ondt på, hvis servicen forringes. Dermed kan værdisætnings- og præferencestudierne være et vigtigt bidrag til at kvalificere de økonomiske prioriteringer, der skal gennemføres i fremtiden.

_____________________________________________________________________________

AKF’s analyser af borgernes ønsker

AKF har foretaget en række analyser, hvor de offentlige serviceydelser værdisættes, og hvor borgerne prioriterer mellem forskellige ydelser. AKF har bl.a. lavet undersøgelser af borgernes præferencer på følgende områder:

• Arbejdstid, løn og personalegoder – blandt offentligt ansatte
• Service i daginstitutioner, skoler og på ældreområdet
• Forbedring af produkter i sundhedssektoren
• Arbejdsmarkedstiltag over for langtidssyge borgere
• Vindmøllers placering
• Forbedring af vandkvaliteten i søer og vandløb
• Reduktion af støj fra veje
• Placering af motorveje

Læs hele AKF Nyt nr. 4, 2011 her